Hvor søren er min værelseskammerat henne? Hvor er hun når jeg sidder og fortæller om en masse ting, men aldrig får noget svar, når jeg dernæst ønsker hende godnat og stadig ikke får noget svar? Hvor er hun når jeg vågner op om natten, fordi jeg har fået mareridt og ganske enkelt kun kan slappe af ved at høre hende snorke? Hvor er hun henne når jeg vågner tidligt om morgenen, fordi solen kaster dens varme stråler ind ad vinduet og direkte ind på mit søvnige ansigt? Hvor er hun når jeg sidder og spiller 7-kabale og pludselig mangler en modstander? Hvor fanden er hun når jeg ikke ved hvad jeg skal lave eller tage mig til, og dernæst beslutter mig for at spise slik og andre usunde ting på værelset? Hvem skal jeg sidde at diskutere og være forundrende med?

Jeg er nået til det punkt hvor jeg ikke blot savne efterskolen, efterskolelivet og alt det tilhørerende, men hvor jeg savner min værelseskammerat mere end noget andet. Alle værelser er pludselig meget tomme, når der ikke er to af alting, en at snakke med, en at dele ting med, en som man er sammen med fire og tyve timer i døgnet (for det meste da) Søde rare værelseskammerat, jeg savner dig mere end noget andet, jeg savner vores lange samtaler om aftenen, vores trætte ansigter om morgenen - ganske kort, jeg savner dig og jeg glæder mig til at vi snart ses igen.