Det at jeg aldrig nogensinde skal plante min små ben på efterskolens arealer igen, betyder ganske enkelt at mit efterskoleophold er forbi. Aldrig mere skal jeg opleve alt det som jeg igennem de sidste ti måneder har oplevet, alle de indtryk, alle de mindesfyldte errindringer - det hele er gemt som et nyt kapitel i min livshistorie, det kapitel som vil kommer til at hedder "Efterskole"

Jeg har ingen tårer, ingen kloge eller sprælske ord tilbage, ganske kort føler jeg mig tom. Hvor er alle mine efterskolekammerater, hvor er lærerne, hvor er alle de faste rutiner, hvem skal jeg nu synge sange med ved lejrbålet, hvem skal jeg slikke sol sammen med, hvem skal jeg tage til gymnastikopvisninger med, hvem skal jeg have lange samtaler med om aftenen, hvem skal jeg nu se Bones (og diverse andre fjernsynsprogrammer med), hvordan skal jeg nu overleve uden det daglige indtag af frugt og grønt, hvem skal nu få salt i deres vand, hvem skal nu sidde og spise med, hvem skal jeg nu indtage tonsvis af æbleskiver med, hvem skal jeg nu tage i SuperBest med, hvem skal jeg nu købe billige slsuch ice med, hvem skal jeg nu have underholdne engelsktimer med? I miss it.