Hvad laver de dog her? Hvad er deres hemmelige mission, hvad er deres mål? Somebody help me. Nej det er lige meget nu, jeg har fundet svaret, jeg prøver at acceptere svaret og bearbejder det konstant og hele tiden et sted oppe i hovedet! - det er de nye efterskoleelever, de nye personer som har tænkt sig at indtage mit og 90 andres område, tænkt sig at indvadere vores værelser, tænkt sig at tage vores gode lærer fra os og tænkt sig at tage vores daglige rutiner fra os... det er væmmeligt, væmmeligt at vende sig til at der efter sommerferien kommer en helvede masse mennesker for at opleve alt det jeg har oplevet på det sidste år - det lidt tankevækkende.

Mit hjerte og min hjerne fortæller mig at det er helt i orden at de skal begynde på min skole efter sommerferien, at de skal overtage mine dagelige rutiner og alt det der hører til - jeg har jo selv taget det fra 100 andre elever, da jeg tilbage i august startede på efterskole. Alt hvad jeg ikke kan vænne mig til er at jeg om mindre end 40 dage skal stå på skolens parkeringsplads og kramme samtlige af skolens elever, græde mig selv halvt ihjel og sige farvel til et helt uforglemmeligt år. Men jeg ved at jeg kommer igennem det, i hvert fald når jeg har udsigt til en lige så uforglemmelig sommerferie i selskab med efterskoleeleverne når jeg (HØJST SANDSYNLIGT) tager på Langelandsfestival med en helvedes masse mennesker.

Det er svært at erkende, men jeg må igennem det, ved mindre jeg vil falde om pga. af et chok den 25. juni 2010 - en dag som jeg aldrig vil glemme, lige så vel som jeg aldrig nogensinde vil den 9. august 2009.
- jeg fortsætter min blog så længe som muligt, det meste af sommerferien og tiden efter, for efterskolelivet er ikke blot øjeblikket, det er også tiden efter!