torsdag den 20. maj 2010

"Gå ikke over toget, der kommer spor"

Udenfor skinner solen atter en gang, temperaturen er ganske høj og det har endda været muligt at få slikket noget sol - det er en af de dage, hvor efterskolelivet er på det højeste, alle er glade og den engergiske stemning breder sig og selv de mørkeste kroge er oplyst. Og selvom vi alle er trætte efter nogle hårde linjetur (og absolut også nogle virkelig fede ture) så er der ingen tvivl om at trætheden samt udmattelsen hurtigt forsvinder når man er omgivet af glade og positive mennesker.

Vi kom alle hjem fra linjeturene i onsdag. Min linje og jeg havde været en enkelt dag i Århus hvor den stod på shopping i flere timer og så et enkelt besøg på en design virksomhed i Århus, en ting som faktisk var rigtig spændende! Bagefter drog vi med bussen til Herning, hvor vi skulle bo i nogle hytter på en eller anden campingplads. Samtlige designpiger havde ømme føder, vabler og trængte mest af alt bare til at smide sig i sengene og vente på at pizzamanden kom med pizzaer - men nej, i det Lærke, Melina, Stine og jeg trådte ind i vores hytte skulle det vise sig at være det rene lort. Der var ikke gjort rent, trappeopgangen var råden og tæt på at falde sammen, skabene i stykker og sengen braste sammen, ikke lige særlig indbydende, lige gyldigt hvor træt man så end er. Så efter en masse klagen og muggeri blev vi tilbudt af tre andre piger at komme ind i deres hytte (den var så meget bedre end den vi var blevet placeret i), så det endte med at vi slæbte en madras over i deres hytte og så boede vi ellers syv piger i en lille firmandshytte på ikke særlig mange kvadratmeter! Det var rigtig hyggeligt og vi fik spillet en masse kort, snakket og alt og ingenting, jo det var ganske hyggeligt. Dagen efter stod den så på TEKO, en skole som uddanner designer, konstruktører og lignende, det var simpelthen super spændende og vi fik en kanon godt rundvisning og fik et godt indblik i livet på sådan en skole. Efter det spændende besøg på TEKO tog vi hen og se på et af Hernings mest berømte skulpturer, ELYA. En enorm skulptur som hver 18. dag spyderi ild 9 meter op i luften! Bagefter tog på på Hernings kunstmuseum Heart hvor vi blandt andet så lort på dåse (ja det lyder ulækkert, men det er sandt nok) og en masse andre ting, blandt andet en klokke hvorpå der var et skilt hvor der stod: "ring the bell if you know the true" - en lille tankeopvækker. Ellers bestod resten af turen af tøsehygge, tog og buseture og meget mere.

Resten af aftenen vil foregår med det amerikanske morgenmadsprodukt Brugles.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar