jeg sidder med min Nestea i hånden, mit rugbrød, som i øvrigt er fyldt op med smør i den anden, min mobil i lommen og ikke min min computer på mit skød. Ud af computeren spiller noget musik, ikke en bestemt genre, bare den musik som popper ud gennem højtaleren, via Itunes. De andre ser Paradise, jeg magter det ikke, jeg vil hellere sove, så kan jeg være frisk til det store forårsstævne i morgen! jeg har i øvrigt sovet næsten hele denne uge, jeg har nemlig haft hjemve, rigtig meget endda. Den eneste kur mod det er at sove, eller at være sammen med pigerne inde fra værelse 32, værelse 50 eller dem oppe fra pink afdelingen, men denne gang har det bedste været at sove, sove sig væk og ind i drømmeland. Drømmeland er rart, drømmeland er til tider også kaotisk, men oftest rart - i hvert fald hvis du spørger mig.
nej, hvad jeg ville med dette indlæg var egentlig at fortælle, at efter den dårlig dag, kommer altid en god dag - netop som jeg har oplevet det på det sidste! Jeg har haft hjemve, grædt en del og savnet mit kære hjem og mest af alt min familie, mine dyr og ikke mindst min søster som befinder sig i Thailand. Men heldigvis kurerede Nias cykel, en bænk ved svinget, ænderne ved søen, som lægger ved svinget og ikke mindst et telefon opkald fra mine forældre, hjemveen! Jeg savner dem stadig, men slet ikke lige så meget, overhovedet. Nu vil jeg bare glæde mig til i morgen, hvor alle de fynske efterskole, som nævnt tidligere, er samlet i en stor hal, hvor der skal opføres en masse musiknumre, udøver noget gymnastik med mere.
I må sove godt, Emilie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar