fredag den 26. marts 2010



Det var en errindringsfuld dag, en dag som meget sent vil blive smidt i glemmebogen - jeg taler selvfølgelig om de Fynske efterskolers forårsstævne i Gudmehallerne. Jeg lyver næppe hvis jeg fortæller at stemmningen var høj, virkelig høj, som en flok løssluppende efterskoleelever ude for at repræsentere deres efterskoler og ikke mindst for at vise hvad de enkelte skoler duede til (hvilket det i sig selv var) og hvad der kunne formå at lære på deres otte måneders efterskoleophold. Jeg er fuldstændig løbet tør for ord, jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive den dag, hvordan jeg skal fortælle om den eller hvordan jeg skal fortælle hvordan 1200 efterskoleelever havde et stor smil smøret i ansigtet, jeg er ordløs, ganske enkelt! Jeg kan kun sige til alle kommende efterskoleelever, at dage som dem jeg oplevede i går, kommer meget sjælendt og det derfor er mere end vigtigt at være der i nuet, være med på alle tingene, selvom det til tider kan virke flovt eller lignende - men når 1200 mennesker står sammen om det, er der intet flovt eller pinligt. Tro mig!
Vi vågnede op i morges til det helt store brunch med røræg og bacon, rundtstykker og alt der hører sådan et bord til. Efter morgenmaden skulle vi se friskolens hjemmelavede musical, hvorefter vi skulle gøre rent på hele skolen. Så på med gummihandskerne, få tørret hvert et panel af, vasket gulvet, tøret af bag toilettet - ja det kunne vel kaldes forårsrengøring! Til fredagens fællestime, som i det gode vejrs anledning, blev holdt udenfor, var det tid til den helt store drenge mod pigerne dyst. Hvem kunne mon spise flest flødeboller, hvem kunne binde det længste torv af spiselige snørebånd, hvem kunne bygge det højeste korttårn? Der blev simpelthen kæmpet fra pigernes side, men vi måtte os, desværre, se os slået af drengene i sidste ende, de havde simpelthen nogle alt for gode og toptrænede konkurrenter med! Det var simpelthen en god afslutning, på en eller lidt forunderlig uge. Tak for en god uge alle SNE-mennesker!
Emilie P

Ingen kommentarer:

Send en kommentar