mandag den 22. marts 2010

Jeg er rolig, min vejrtrækning er rolig, min tankegang er rolig - alt i og omkring mig er roligt. Der er ingen mennesker som farer rundt på gangene, ingen mennesker som sidder og snakker på værelserne, det eneste larmende er toilettets mærkelige brummen. Oven i al roligheden er jeg døsig og træt, en af de mange konsekvenser ved efterskolelivet, den evige træthed som bærer præg i både krop og hovedet, men selvom det nogen gange kan virke irriterende formår den gode efterskolestemning og det store fællesskab at drive trætheden væk og bringe det friske humør på banen - det er fantastisk og noget helt specielt, hvis du spørger mig.

Jeg vil trække mig tilbage, få sovet min træthed ud af kroppen, lade roligheden overtage hvert et hjørne. Det er hvad jeg har brug for, hvis jeg skal formå at være frisk og udhvilet til de fynske efterskolers forårsstævne på torsdag, så med gymnastiktræning de næste mange dage og en ordentlig portion ømme muskler efter weekendens strabadser, vil jeg putte mig under dynen til tonerne af Beautiful World af Take That - en af de bedste måder at træde ind ad døren til den store fantasifulde drømmeverden! (Mon ikke jeg kommer til at drømme om kage, i og med at vi bagte seks forskellige slags kager til madlavning i dag - så min mave er fyldt op til randen med alle mulige slags kager, mmmmhhh)

Emilie P

Ingen kommentarer:

Send en kommentar