Jeg er alene, helt alene på mit værelse. Samtlige elever er til undervisning, nogle ganske få ligger syge, derudover er vi nogle stykker, hvis undervisning blev aflyst i sidste øjeblik, så vi fik fritime, en ganske almindelig fritime. Derfor sidder jeg her, ganske alene. Med min computer foran mig, min notesblok ved min side. Det er rart, for en gang skyld, at være helt alene, stille kan jeg høre hvordan computerne arbejder, hvordan sengen knirker, i takt med at fingrene på tastaturet flytter sig, hvordan den ene dør efter den anden bliver åbnet, for derefter at blive smækket i igen. Folk er glemsomme i dag, de glemmer samtlige skolebøger. Jeg er også glemsom, jeg har glemt hvad jeg har lavet i denne uge, hvad jeg har brugt min tid med - men det må være noget virkelig spændende, for jeg har ikke haft tid til at skrive på bloggen, faktisk ikke engang et kort og simpelt indlæg. Jeg ved dog, at jeg var ude at gå tre-kilometers ruten med Lærke igår. Vi snakkede, grinede, gik mærkeligt, ganske enkelt havde vi det sjovt. Desuden har jeg brugt tid på Christina og galla, vi har taget billeder af parrene til galla, dekoreret noget karton med fine roser og sat billeder af parrene op. Til sidst skal det ende med, at plakaten skal hænges op, så man kan se hvilke personer der følges til galla :-) Det bliver både smukt og flot.

Jeg er kedelig, jeg har intet at skrive om og mine skriveevner er forsvundet ud i det blå. Jeg håber de komme igen, ellers så bliver det et kedeligt liv, yderst kedeligt. God uge til jer. Hilsen Emilie