Jeg længdes efter mit værelse, længdes efter min dyne, længdes efter det der minder om verdens bedste værelseskammerat og allermest længdes jeg efter samtlige elever nede på efterskolen. Jeg savner at være i deres nærvær, savner at kunne grine og græde med dem, savner at alle forstår min humor (det er bare som om at ingen mennesker forstår min humor når jeg er væk fra efterskolen, som om, som om de bare ikke har det der specielle, der gør at man kan forstå selv den mærkeligste humor - tro mig, det er ikke særlig fedt når man sider med ens bedste veninde hjemme fra og hun bare kigger på mig, som om jeg er syg i hovedet). Hvad skal jeg gøre, der er ikke engang gået en uge og jeg længdes allerede efter dem. Jeg tør knapt tænke på hvordan det bliver når jeg en gang stopper på skolen, forfærdeligt. Tanke ude af hovedet, nu! Jeg overlever, det har jeg gjort før. Julen skal nydes i fulde drag, og så håber jeg at den står på nytårsaften med alle mine dejlige kammerater - det skal den!
Glædelig jul og godt nytår. Emilie P
Ingen kommentarer:
Send en kommentar