det er ganske vist
Jeg må sige at tingene - modsat i går - er meget bedre på nuværende tidspunkt. I går var jeg nede i en mørk krybekælder hvor det var nærmest umuligt at finde en udvej! Heldigvis har jeg nogle fantastiske forældre og nogle betænksomme kammerater her på efterskolen som jeg ved er der for mig hundrede procent, hvilket de helt sikkert også var. Al deres betænksomhed og støtte, opbakning og positive tanker når det har været værst har muntret min dag op, for selvom det kan virke slemt med hjemve og uvenskab oven i hinanden, så er der altid en udvej - det handler bare om at finde den udvej. Jeg er så taknemmelig for det de har gjort og hvad de har sagt, i dag har jeg nemlig indset en vigtig ting og er kommet et skridt nærmere at finde udvejen i denne her krybekælder jeg på nuværende tidspunkt befinder mig i. Ganske vist er alting hundrede gange bedre i dag, men det er tydeligt at jeg stadig indvendig er præget af hvad der er hændt og at jeg længdes efter at komme hjem på fredag. Jeg håber nu heller ikke jeg fik skræmt for mange væk fra efterskolelivet i går, men det var helt klart en ting som skulle med - hjemve og uvenskab hører også til på en efterskole, selvom det kan være død irriterende.
I kan som sædvanlig for lidt mere af vide om ugens løb, når der er gået mere af ugen og når jeg er i et bedre humør. For jeg har en del at fortælle om det elevråd jeg sidder i, så bare glæd jer!
emilie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar