hjem til de kendte omgivelser

Min veninde hjemmefra spurgte mig her forleden dag hvordan det var at komme hjem i weekenderne til de kendte omgivelser, når man resten af ugen befandt sig i en bobbel fyldt op med efterskole. Egentlig kunne jeg have svaret at det var helt fint og der intet mærkeligt var i det, men det ville være løgn - for der er noget pussigt over det. Mit værelse herhjemme er ikke længere bare et værelse, hvor jeg befinder mig i når jeg skal sove, fjernsynet er ikke bare bare et kedsomhedssted, og rengøringen er ikke bare en ting man skal forsøge at slippe af med. I stedet er alle de ting blevet noget helt andet. Når jeg går ind på mit værelse er det for at få ro i hovedet og få at få indtrykket af at have mit eget, uden at være omgivet af 104 mennesker. Fjernsynet er der hvor familien bliver samlet og hvor alle de hyggelige ting sker. Rengøringen er en ting der bliver gjort når den første nullermand dukker op. - Det at nyde hvert øjeblik man har med familien, inden man igen befinder sig på efterskolen. Det at nyde at sidde ganske alene på værelset og fylde sine tanker og det at gøre rent som en selvfølge. Efterskolen har ganske enkelt præget mit syn på stort set alle ting i denne verden! Aldrig har jeg været så glad for at være et sted, som jeg er når jeg befinder mig på efterskolen. Det er den bedste følelse når man får 80 kram søndag aften, efter at have været skilt fra nogle fantastiske mennesker i 2 og en halv dag. Jeg elsker efterskolelivet, jeg elsker de mennesker som jeg er omgivet af og jeg elsker hvordan efterskolen har præget mit syn på diverse ting.

I må have det godt. Emilie P